Så lykkedes det at få turens første vildt. Igen var vi ude med Gavin Lipjes og hans hunde. Selvom det krævede lidt arbejde med kniven, så fik jeg min bushpig til sidst.
Efter lørdagens kamp for at få en bushpig var vi ret motiverede for at få en gris i dag, og med Aske som kameramand, kunne vi forhåbentlig også få lidt billeder fra dagen. Har du ikke læst om vores tidligere griseeventyr, kan du læse med her.
Igen i dag starter vi tidligt, men vi bliver forsinkede af en trebenet gnu og en hund, der havde gemt sig i bilen. Da vi endelig kommer af sted, kommer vi i tanke om, at bilen nok ikke rigtigt har fået en spand diesel i længere tid, og at vi måske kunne ende med at sidde fast i midten af ingenting uden at kunne gøre det store. Da det oven i købet også begynder at regne, bliver forventningerne til dagen langtfra bedre – for når det regner i Afrika, kan der godt komme rigtigt meget vand.
Dagen starter altså rigtigt godt, men sådan går det, når store drenge leger. Vi krydser fingre, træder speederen i bund og skynder os af sted for at at mødes med Gavin og Sevi.
Gavin var heldigvis i strålende humør, og han booket en date med en masse grise på en 31.000 ha. stor farm i nærheden.
Ligesom sidst starter vi ud med at tracke, men denne gang går det hele lidt hurtigere.
Vi har fundet spor af en stor gris og tracker den på vejene mellem markerne.
En stor del af grisejagt handler om at finde ud af, hvor grisen er løbet hen. Denne gang er det nemmere. Vi har nemlig spottet en rotte bushpigs, der løber over en mark. Så nu er det bare om at få hundene ud og komme på plads.
Justin, der her er på post, lider af Pigimgitis, hvilket vil sige, at han er helt syg for at skyde et svin. Dette synes grisene at kunne lugte, og derfor undgår de ham på alle tænkelige måder.
Pludselig er de der! Fire grise kommer snigende og stopper lige bag et træ, men jeg vil ikke skyde, før de er kommet helt fri. Jeg venter med riflen klar, og da de sætter i gang, kommer de lige hen imod mig. Jeg skyder et enkelt skud og rammer den ene gris, men får den desværre ikke lagt ned. Jeg prøver at få flere skud ind, men de små grise har fuld fart på, og jeg skyder bagved eller over. Jeg er bestemt ikke tilfreds med min skydning, men den ene er ramt, så nu er det bare om at få den fundet.
Vi kigger efter spor fra grisene og prøver at regne ud, hvor den er løbet hen. Snart kan vi høre ,at hundene har fundet den, og så er det bare med at komme af sted, så vi ikke mister den.
Grisen har sat sig i et hul, og hundene er på den. Nu gælder det bare om at holde hovedet koldt og se, om man kan komme helt tæt på, så man kan få grisen aflivet så hurtigt som muligt.
Det er næsten umuligt at få et skud til grisen, for den er hele tiden i bevægelse, og der er hunde over det hele.
Det gælder om at være hurtig på benene, hvis man skal tæt på grisen, for den laver hele tiden udfald efter alt, hvad den kan komme i nærheden af.
Hundene vil ikke slippe grisen længe nok til, at et skud er forsvarligt, så nu er det bare om at få kniven frem og aflive den. For at få grisen ned, skal jeg først rundt om den og vælte den om på siden, så jeg kan få kniven ind i hjerte- og lunge regionen.
Kniven er ude, og grisen er nede.
Nu er grisen stukket, og selvom det ser voldsomt ud, så er det en ret hurtig måde at aflive på. Hundene får lov til at komme tilbage og nappe i grisen for at holde dem skarpe, så de ikke mister selvtilliden, efter de har fået tæsk af en gris.
Det er bestemt ikke verdens største gris, men jeg er meget glad for, at det lykkedes, og jeg skal helt klart have mit “trofæ” med hjem.
Selvom nogle af hundene har fået sår fra grisen, så er de stadig i godt humør. De laver ikke andet en grisejagt, og de er ude mindst to gange om ugen for at holde bestanden på et fornuftigt stade.
Det er en ret vild oplevelse at tage en gris med kniv, og jeg selvom det gik godt, så ville jeg gerne have haft en lidt større kniv med. For sådan en gris, der er trængt op i en krog, kan sagtens finde på at angribe, så skal man jage grise, er det ikke en dum ide at have en kniv med, der kan ordne en vred orne.
Det er også en ret god ide at have et par gode sko på, som er gået til og som man kan løbe i. I hvert fald hvis man påtænker at jage dem på den måde, som Gavin gør det, hvor man ofte skal løbe hundene op for at få grisen.
Vi forsøger at finde resten af grisene, men selvom vi er tæt på flere gange, lykkes det desværre ikke.
Nu er det bare at tage billeder af grisen og sige pænt tak til Gavin og Sevi for en vild dag. Jeg er ikke tilfreds med dagens skydning og bruger lidt tid på at tænke skuddet igennem og forstå, hvad der gik galt. Er man jæger, nytter det nemlig ikke noget, at man ikke lærer af sine erfaringer, så jeg kører situationen igennem i mit hoved og kommer frem til en en plausibel løsning. Konklusionen er, ikke overraskende, at skal man skyde grise i gang eller løb, og så skal man altid holde mere foran, end man tror. Selv med en relativt hurtig kugle, kan man ikke være sikker på, at den når grisen i tide, men holder man godt foran, kan man næsten ikke undgå at få kuglen ind, hvor det betyder noget. Er uheldet ude, er det dog altid godt at have en erfaren jæger med, der kan coache en igennem processen, så man kan lære, hvordan man selv tager hånd om problemet. Men gør dig selv en tjeneste og husk at have en skarp kniv på dig, for du kan hurtigt få brug for den.
Alle billeder copyright Aske Rif Torbensen.
Så er jeg tilbage i min lænestol på Mark Ivys farm. Og efter ti hårde dage har jeg fået den endelig dom, og kan nu kalde mig certificeret professionel jæger i Sydafrika!
I dag drager Justin og jeg af sted til Vallwater, for at tage det PH kursus, der gerne skulle kulminere i en bestået eksamen om 10 dage. Bag mig ligger der et intenst læringsforløb, hos en af de mest gæstfrie og passionerede jægerfamilier jeg kan forestille mig, og en bestyrket tro på, at vi jægere er nøglen til bevarelse af et varierede dyreliv i Afrika.
Som professionel jæger, skal man kunne bedømme størrelse på vildtet, for at sikre at klienten hverken skyder et dyr der er lille, eller for stort. Så selvom jeg personligt ikke er stor fan af et gå på jagt med et målebånd i lommen, er vi gået i gang med at øve os på at vurdere størrelsen på forskellige trofæer.
